Flexleasing af luksusbiler

Flexleasing er en løsning, som er blevet mere og mere populær blandt ganske almindelige mennesker, der ønsker et billigere og bedre alternativ til traditionelt bilkøb. Du kan spare rigtig mange penge, hvis du vælger flexleasing

Med flexleasing er det ikke uhørt at opnå en besparelse på op mod 50% i forhold til et traditionelt bilkøb. Overordnet set, så er der særligt tre fordele, når du vælger denne leasingtype – en langt mindre udbetaling, mindre kapitalbinding og et langt mindre værditab, når du skal af med bilen igen. Læs mere her, hvis du vil vide mere om flexleasing.

Hvad er flexleasing? Undgå fuld registreringsafgift

Flexleasing af biler både til privat og erhvervsbrug er blevet enormt populært de seneste år. Og det er der mange gode grunde til. Alt efter hvilken bil man ønsker at lease, så kan man vælge forskellige løsninger, når det drejer sig om at finansiere den.

Når det drejer sig om luksusbiler, så er det særlig fordelagtigt at bruge den løsning, som vi sætter fokus på her, og som vi har specialiseret os indenfor – nemlig flexleasing. Hele pointen når man flexleaser en bil er den, at man undgår at betale fuld registreringsafgift.

Når du køber en luksusbil på traditionel vis, så er den største post registreringsafgiften. Når du flexleaser en bil hos os, så deles denne afgift op i de måneder, hvor bilen er på nummerplader. Sagt med andre ord, så deles afgiften op på de måneder, hvor du har leaset bilen.

Det betyder, at du har et meget lavere behov for kapital og dermed bliver behovet for kapitalbinding også langt lavere. Engangsydelsen, når du indgår flexleasing, er faktisk kun på omkring ca. 15-20% af bilens handelsværdi ex. Afgift og moms – og der er derfor store besparelser at hente.

Flexleasing – fordele

Der er mange fordele ved at lease og især flexlease, når vi taler om luksusbiler eller superbiler:

• Lavere kontant behov
• Fleksibilitet
• Mindre kapitalbinding
• Mindre værditab
• Billigere forsikring

Bilen kan sælges på det internationale marked efter endt leasingperiode

Selvom der findes flere forskellige leasing løsninger, så er der alligevel nogle punkter, hvor de ligner hinanden. Og særligt behovet for en langt lavere kontant finansiering er en af de fordele, som mange af vores kunder fremhæver.

Når du flexleaser din bil, så slipper du nemlig for at skulle betale et kæmpe stort beløb og i banken for at låne penge. Du får også et større og mere præcist overblik over hvordan udgifterne kommer til at se ud, da du i vid udstrækning slipper for et stort værditab, når du skal af med bilen igen.

Lav engangsydelse

Når du skal flexlease din drømmebil, så sparer du virkelig mange penge. I stedet for at skulle finansiere hele bilens beløb og afgiften, så betaler du i stedet en engangsydelse, der er langt lavere. Rent faktisk svarer en engangsydelse i langt de fleste tilfælde til ca. 15-20% af bilens handelsværdi uden afgift og moms.

Der er altså virkelig mange penge at spare, og du får derfor mulighed for at sætte dig bag rattet i den bil, om du altid har drømt om til en brøkdel af prisen i forhold til hvis du købte den på traditionel vis. Og det er netop denne fidus, som mange har fået øjnene op for, og derfor at du også ser langt flere lækre og dyre biler i gadebilledet.

Forholdsmæssig registreringsafgift

For lad os være ærlige, det er de færreste af os, der enten har råd eller lyst til at smide så mange penge efter en bil. Det kan være, at du ikke føler, at økonomien kan følge med, eller at det er en prioriteringssag. Uanset hvad så kan drømmen om en virkelig fed luksusbil blive virkelighed, når du benytter dig af flexleasing.

Hvor du ved et almindeligt bilkøb skal finansiere både bilens fulde pris og hele registreringsafgiften, den dag, hvor du køber den. Sagt med andre ord, så betaler du kun forholdsmæssig registreringsafgift. Du betaler derfor ikke den fulde registreringsafgift på 150%, men i stedet kun de måneder, du leaser den.

Betal ned til 0,5% i afgift

Ja, du læste rigtigt, når du flexleaser, så kan du nemlig komme helt ned og betale 0,5% i registreringsafgift. Den afhænger af bilens alder, og hvis den er mere end 36 måneder eller ældre, så er du nede i denne procentsats.

Det kaldes en periodemæssig afgift, og hertil kommer der også en månedlig fast rente til SKAT på 2,4%. slutteligt pålægges denne afgift og så moms på 1,25%. Der er altså STORE besparelser fra dag 1, når du vælger at flexlease.

Skift bil oftere med flexleasing

Køber du bil på traditionel vis, så er det de færreste, der har råd til at skifte bilen ud så ofte som de gerne ville. Det skyldes den grund, at der ofte kommer store værditab grundet ændringer og nedsættelser i afgifterne.

Når du flexleaser din bil hos os, så undgår du de store økonomiske tab, som ofte kommer, når du skal af med bilen igen. Det gør du, da afskriver på bilens værdi ex afgift. Når du ikke længere skal tænke over det store tab som bilen ofte har i værdi grundet afgifter, så er det nu muligt at skifte bil oftere.

Skift bil hvert år

En flexleasing periode løber ofte 12 måneder, den kan også sagtens være længere, men 12 måneder er den periode, som vi typisk benytter os af, både for din og vores skyld. Efter de 12 måneder, så kan du jo skifte bil, hvis du har fået en ny i tankerne, da perioden alligevel er slut.

Der er derfor rig mulighed for at prøve flere forskellige biler af, og flexleasing efterlader derfor stor fleksibilitet. Det er dog også muligt at sæsonlease, når du flexleaser biler. Har du derfor en bil, måske en lille fræk sportsvogn til at køre i til sommer og en større SUV eller lignende til vinter, så kan det også lade sig gøre.

Mindre værditab når du flexleaser

Der findes forskellige typer af leasingaftaler, og når du flexleaser, så skal du selv enten lease bilen igen efter endt leasingperiode, købe den ud i forhold til den restværdi som den har eller du skal finde en, der vil overtage den. Alt det hjælper vi gerne med, og det er generelt ikke svært at finde en ny leasingtager, især ikke når det drejer sig om luksusbiler.

Der hvor der er en særlig stor fordel ved flexleasing er faktisk, når du skal af med den igen. For det er nemlig muligt at sælge bilen på det internationale marked, da den står uden afgift. Og markedet i Europa er langt større, når det kommer til luksusbiler, end det er i Danmark.

God fremtidssikring

Der mangler i høj grad stabilitet i lovgivningen for registreringsafgiften, hvorfor det kan være en dyr fornøjelse, når du skal af med en bil, der er købt på traditionel vis. Det er du i høj grad sikret mod, hvis du flexleaser en bil.

Afgiften er nemlig ikke låst til bilen, men kun i den periode, hvor den har plader på. Derfor er du ikke lige så påvirkelig overfor de ændringer, der kan ske i registreringsafgiften. Og dermed skal du ikke

Få en lavere forsikring med flexleasing

Forsikring på en luksusbil kan også være en stor og dyr post. Men den er oftest langt lavere, når du flexleaser din bil. Det er den da, den forsikrede værdi på bilen er langt mindre end på en bil med fuld afgift. Du kan derfor også spare rigtig mange penge i forsikring, hvilket blot understreger, at det er en god økonomisk aftale.

Købe eller lease?

Hvis du har svært ved at finde ud af om du skal købe eller lease din næste bil, så kan denne oversigt måske hjælpe lidt på vej. For leasing er nemlig ikke nødvendigvis for alle. Det afhænger i høj grad af, hvilken bil som du vil have.

Der er også forskel på, om du vælger en operationel eller en finansiel leasingkontrakt. Flexleasing hører under en finansiel form for leasing og det kan bedst betale sig, at vælge denne løsning, hvis du vil have en dyr luksusbil med en værdi på over 180.000 eks. afgift.

Bedst at købe:
1) Hvis du vil beholde bilen i mere end 6 år
2) Ønsker lavt standardudstyr
3) Ønsker almindelige biltyper i en middel til lavere prisklasse

Ligger din næste bil indenfor et af disse tre punkter, så kan det bedst betale sig, at du køber en bil. Leasing generelt er en bedre løsning, for dem, der ønsker at have bilen i kortere tid. Uanset om du vælger flexleasing eller en anden leasingaftale, så løber perioden oftest på 12-24 måneder.

Bedst at flexlease:

  1. Hvis du ønsker en luksusbil
  2. Hvis du ønsker at skifte bil ofte
  3. Højt udstyrsniveau
  4. Sæsonleasing

Hvis du allerede ved at den bil, som du drømmer om ligger i en højere prisklasse og ønsker at skifte den ud hvert år eller hvert andet år, så er flexleasing helt sikkert en god økonomisk løsning til dig. Tag en snak med os og vi kan sammen finde ud af, hvad der kan lade sig gøre og vi kan skrue den bedste løsning sammen til dig.

Vær opmærksom på følgende ved flexleasing

Selvom, at alt synes at være gennemsigtigt og ligetil, så er det dog ikke altid tilfældet. Det er derfor vigtigt at du vælger et leasingfirma, når du skal have en ny bil. Det handler langt hen ad vejen om tillid og samarbejde, og netop de to ting er meget vigtige for os.

Selvom det kan ligne en rigtig god og billig løsning, så kan dealen også være for god. Den faste månedlige ydelse kan simpelthen synes for lav, for at tiltrække kunder, og når du så skal betale, så ser beløbet meget anderledes ud. Sådan driver vi ikke forretning og netop gennemsigtigheden er vigtig for os, så du ved helt præcist hvordan de forskellige detaljer ser ud i dit leasingtilbud.

Faldgruber

Det første som du bør kigge på, når du underskriver en leasingkontrakt, er engangsydelsen og den månedlige betaling. Umiddelbart ser det helt enkelt ud, men der kan være faldgruber, som kan komme til at koste dig dyrt, hvis du ikke er opmærksom.

Begge de to tal kan manipuleres, så det ligner, at prisen er meget bedre end den i virkeligheden er. Og der er derfor flere ting som du skal have styr på, før du underskriver.

Ejerskab

Når du leaser en bil, så er det leasingfirmaet der ejer bilen, men det er dig der hæfter for den, når du flexleaser. Du er derfor selv ansvarlig for forsikring og du er også selv ansvarlig for de udgifter der er i forbindelse med service og reparationer og lignende.

Dertil kommer nok, den vigtigste information, nemlig den at du er ansvarlig for at sælge bilen til en aftalt værdi, når leasingperioden ophører – vi hjælper naturligvis gerne. Den del kan du blive fri for, hvis du vælger en anden type leasing, men ikke ved flexleasing, da det er en af de krav der stilles til denne leasingtype.

Restværdi

Der hvor man virkelig skal være vågen, når man får et leasingtilbud, er ved restværdien. Sagen er den, at du hæfter for restværdien, når leasingperioden ophører. Du skal her efter sælge den videre til en anden køber, eller selv købe til den aftalte restværdi.

Hvis den er sat for lavt, for at gøre den månedlige betaling eller engangsydelsen billigere, så ender du med at tabe penge, når du skal af med den. Derfor er vi altid meget omhyggelige med, i samarbejde med dig, at fastsætte en realistisk afskrivning, så du kan træde ud af leasingaftalen uden meromkostninger.

Handelsprisen

Også handelsprisen på bilen er er vigtig at få styr på. Den udgør hele fundamentet for leasingtilbuddet og det er alfa og omega, at den afspejler markedsværdien. Hvis handelsprisen sættes forkert, for at give et indtryk af, at du får et virkelig godt tilbud, så kan det påvirke restværdien, som du jo bekendt selv hæfter for.

Der er flere faldgruber, men dette er blot nogle af dem. Vi tager en snak sammen og får gennemgået det tilbud, som du får af os ned til mindste detalje, indtil du er tryg.

Med flexleasing får du mere bil for pengene

Hvis du er vild med biler, som os, så har du også længe haft et ønske om at køre rundt i en lækker luksusbil. Drømmen er ikke længere kun en drøm, for du kan nu gøre den drøm til virkelighed. Ved et traditionelt bilkøb kan det være svært at finansiere og få det til at hænge sammen økonomisk, og netop derfor er flexleasing blevet så populært.

De helt lækre og dyre luksusbiler er nu indenfor rækkevidde og vælger du os som leasingfirma, så laver vi den absolut bedste løsning til dig.

Vi finder din næste drømmebil – til næsten ingen penge

Som du nok kan høre, så er der en masse muligheder for at gøre en rigtig god handel, som gavner både din køreglæde og din pengepung. Det handler i vid udstrækning om at finde en forhandler, som du har tiltro til, da leasing langt hen ad vejen handler om tillid.

Vi er den rigtige forhandler for dig, da vi er ærlige og altid arbejder for, at du får den absolut bedste handel. Det gør vi ved at være detaljeorienteret og grundige, når vi finder drømmebilen til dig. Så tøv endelig ikke med, at tage kontakt til os – vi kan helt sikkert også hjælpe dig med at finde din næste drømmebil til en langt lavere pris.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.